Teater- og musiklinie

 

Forside

Hvad er TM?

TM dramatik

TM musik

Aktiviteter

TM kalender

Morsø Teater

Limfjordsteatret

Bolig og fritid

Afterschool

Kompetencer

Eleverne

Kontakt os

 

Morsø Gymnasium

 Seneste nyt

Se nyderne fra tidligere skoleår: Nyheder 2008-9, Nyheder 2007-8
Nyheder fra skoleåret 2009-10:  

2 g’ere i lærerrollen
På MC Holms Skole i Nykøbing skal 4. og 5. klasse snart i gang med at spille Romeo og Julie. I den forbindelse var 25 nysgerrige og veloplagte elever onsdag d. 3. marts på besøg på Morsø Gymnasium, hvor Jonathan, Kathrine og Maiken fra 2t lærte fra sig om status og kropssprog. Mødet mellem de yngre og de ældre elever var en succes, som begge grupper lærte noget af. Onsdag d. 10. marts kommer gæsterne igen, og så er det de øvrige elever fra 2t, der skal i ilden.
 

Se flere billeder fra besøget

Se TV/Midt-Vest Nærbilleder om bl.a. dramatikundervisningen på Morsø Gymnasium.

Lene Klemensen Gade og et par elever snakker om dramatikundervisningen.

Dramatik og det professionelle teater

Hvert år følger dramatik-eleverne en forestilling fra ide til færdigt produkt. Det foregår på Limfjordsteatret, som vi har et nært samarbejde med.  I år har vi fulgt Pinkie, der er formet med afsæt i det berømte russiske klovnekompagni Licidei fra Skt. Petersborg.  Gemt bag maskerne kaster de dybsindige klovner sig ud i en række pågående billeder af vores verden og land i krig.  Skal man redde hele verden - eller bare sig selv, når døden ånder på en?  Her bliver vi klogere på et aktuelt emne – og samtidig lærer vi virkelig noget i faget dramatik.

Dramaelever til maskeworkshop

Onsdag d. 11. november var dramatikeleverne fra alle tre årgange samlet til en stor workshop om masker. Skuespiller, underviser og forfatter Torben Jetsmark gav eleverne et spændende og underholdende indblik i maskernes historie og teknik.

Dagen begyndte med et foredrag ved Torben Jetsmark, der tog udgangspunkt i, at alle mennesker maskerer sig for at lave om på det udseende, de ved en biologisk tilfældighed er blevet udstyret med. Herefter fortalte Jetsmark om kropssprog samt om, hvordan antikkens og renæssancens masker fungerede. Efterfølgende var der gruppearbejde, hvor eleverne arbejdede med forskellige opgaver og masketyper. Se flere billeder.

3 tm i Dublin

Den 4. Oktober tog 3 tm på studietur til Dublin, Irland. Tasker og forventninger var på bristepunktet, og der var en del overvægt, der måtte omfordeles i taskerne, inden alle var klar til at tjekke ind.

Og alt gik som det skulle. En uge efter var alle enige om, at det var blevet til en fantastisk uge fyldt med vikinger, slotte, teater, folkemusik, vandreture, storslået natur, charmerende mennesker og ikke mindst Guinness.

Se flere billeder fra Dublin

Con Fuoco er genopstået

Skolens kor og orkester, Con Fuoco er igen på banen for fuld styrke. Mere end 20 dygtige sangere samt et solidt band øver på højtryk med henblik på en turne til Slovenien i vinterferien 2010. Det er også planen at kor og orkester skal på en mindre turne til Efterskoler.

Ved Årsfesten fredag d. 6. november vil du kunne opleve ensemblets officielle debut – don´t miss it!

Creature, - forestilling og workshop

1. og 2.T skal i Limfjordsteatret til forestillingen Creature torsdag d. 8. oktober. Forestillingen er skabt af multitalentet Kristjan Ingimarsson. Han har udviklet en karakteristisk fysisk/visuel teaterform der blander mimik, slapstick og akrobatik med dans, billedkunst og video.

Fredag d. 9 afholder Ingimarsson en workshop for alle dramatikeleverne på Morsø Teater 10.00 – 12.00

 

TM nat med hygge, grin og gys

Traditionen tro blev der i år afholdt TM-nat for de nye 1.g’ere.

Aftenen begyndte med fællesspisning. Herefter havde musik- og dramatikeleverne fra 2. g skruet et underholdende aftenprogram sammen, der blandt andet bød på Hit med sangen, rensdyrdans, Zip Zap Spoing og teatersport.

Efter de mange grin slukkedes alt lys på skolen og 1.g´erne blev sendt ud på et natløb som de sent vil glemme.

Til slut var der citronmåner og rød saftevand på lærerværelset og herefter blev eleverne sendt i seng på gulvet i teatersalen.

Se flere billeder fra tm-natten.

TM-linjen til festuge i Århus

Onsdag d. 2. september tog alle TM-eleverne til Århus for at opleve kulturelle indtryk fra festugen. Se flere billeder.

Programmet startede med et lille opgaveløb, hvor eleverne blev sendt ud for at finde information om mimere, installationskunst og festugetema i menneskemylderet. Alle samledes herefter i Mølleparken, hvorfra dramatikeleverne tog turen op af bakken til Musikhuset. Her kunne man for første gang opleve ”Wellness-teater”, der nærmest kan betegnes som et hørespil, hvor eleverne under afspilningen lå mageligt henslængt i puder inde i et stort smukt telt i Musikhusets Foyer.

Imens havde musikeleverne bevæget sig til Faircafe for at høre singer-songwriter-workshop. Efterfølgende kunne man høre ”gamle” TM-elever på den store friluftsscene på Klostertorv. Christian, Jacob, Kristoffer og Simon fra den allerførste TM-klasse var stjerner på scenen, - og der var solid opbakning fra en stor gruppe af tidligere elever fra gymnasiet blandt publikum.

Dagen sluttede med en fælles oplevelse i Århus Teater, hvor man i år havde stablet en spektakulær nyfortolkning af den klassiske ballet Sylfiden på benene. I stedet for klassisk dans, blev eleverne dog blæst bagover af en forestilling med streetsylfider, electric boogie, tekster af Clemens, en imponerende lysscenografi af Steven Scott, musik komponeret af Yo Akim Hjejle samt nogle af Danmarks dygtigste unge skuespillere. En forestilling der fik store roser med fra alle elever.

Slovenske gæster på Gymnasiet

Det årlige besøg fra Slovenien fandt sted mandag d. 7. september. 47 slovenske gymnasieelever skulle indkvarteres hos danske værter, og – med stor velvilje fra eleverne – lykkedes det at finde husly til alle.

Om aftenen samledes gæster og værter i teatret til det store ”Slovenia-show”. De slovenske gæster præsenterede deres lands herligheder i et velkomponeret show med billeder, musik og dans.

Efter showet var der dækket op med lækre, slovenske specialiteter i kantinen. Udover herlig vin, var der lækkerier som bjørnepølse, prsut (lufttørret skinke), tørret frugt, ”Gibbanizza” (kage) til alle.

Den slovenske accordeon-virtuos, Jernej spillede op til dans, og gæster og værterne havde et par hyggelige timer.

Allerede kl. 8 den følgende morgen skulle slovenerne videre til København. Både gæster og elev-værterne virkede lidt klatøjede ved afskeden, - de fleste havde hygget sig til sent på natten – og der var bred enighed om at besøget gerne må vare lidt længere næste gang.

Se flere billeder

Dramatik-studenter med 10,5 i snit.

3 t er det første hold, der har været til eksamen i dramatik efter reformen.  Og det er gået rigtig godt: alle elever fik studenterhuen på hovedet efter at have været oppe i dramatik, hvor gennemsnittet blev 10.5.  Ingen tvivl om, at de 100 ekstra timer med workshops har lært eleverne meget og motiveret til en ekstra indsats. 

De fire eksamens-grupper viste deres afgangs-forestillinger allerede i april, og til eksamen blev publikums respons brugt i arbejdet med at gøre forestillingerne færdige.

Læs mere om de fire forestillinger.

Videoen til højre viser billeder fra forestillingen David.

Video fra eksamensforestilling
Nyheder 2008-9  
Nyheder 2007-8  
Se flere sider med nyheder fra 2006-2007